21.06.2025 |
Der er udsendt følgende mail til alle grundejere med en mail konto:
Kære grundejer
Som du nok ved, blev det på grundejerforeningens generalforsamling 16. marts 2025 med stort flertal besluttet at oprette en infrastrukturkonto på ca.1 mio. kr. Formålet er gennem opsparing at sikre foreningens handleevne og -kraft til at imødegå de udfordringer, som klimaforandringerne i de kommende år vil påføre foreningens veje, stier og grønne arealer.
Det blev endvidere besluttet at finansiere denne opsparing over tre år. Således skal hver grundejer i hhv. 2025, 2026 og 2027 indbetale kr. 1000/år. Denne opkrævning gennemføres i år som en ekstraordinær indbetaling, hvorimod den de næste to år vil ske samtidig med indbetaling af det årlige kontingent.
Såfremt du ikke deltog i generalforsamlingen 16. marts 2025 og derfor er uvidende om ovennævnte beslutning, kan du på foreningens hjemmeside www.grundejerforeningentrappendal.dk læse det godkendte referat fra forsamlingen.
Du bedes således ikke senere end 15. juli 2025 indbetale kr. 1000 til foreningens konto 3733 0850066099 i Danske Bank. For at lette bestyrelsens arbejde bedes du anføre sommerhusets vej og nr. i teksten ved indbetaling.
|